En måned forsinket. Nu er Freja Mix på vej !!

Som et supplement til vores hovedkanal Radio Freja, lancerer vi nu Freja Mix. En kanal der primært vil spille upbeat glad musik. Og der er også noget for de yngre lyttere.


Det er svært at tilfredsstille alle når det kommer til musiksmag. Vores hovedkanal Radio Freja henvender sig til det modne publikum, med lovesongs fra de sidste 5 årtier.

Der har været rigtig god respons på dette, og det bliver vi selvfølgelig ved med. Derimod har vi fået mange henvendelser omkring en lidt mere UpBeat oplevelse.

Det har vi selvfølgelig lyttet til, og kan derfor præsentere vores nye skud på stammen af Radio Freja, nemlig Freja MIX.

Kanalen vil henvende sig til det yngre publikum, og uden at træde nogen over tæerne kan vi godt sige, at målgruppen vil være mellem 18 og 35 år.


I weekenderne lægger vi den almene pop lidt i baggrunden, og giver dig soundtracket til både opvarmning og den perfekte fest. Menuen på Freja MIX står nemlig på Club/Dance. Og der vil være nogle overraskelser der bliver annonceret senere.


Der er så mange fede kunstnere og tracks at vælge imellem, så vi løber ikke tør foreløbig. Tag med i tidsmaskinen og få alle de fedeste pop hits fra 90erne og frem til i dag. Vi går i luften d. 1. November 2021 her på siden, din mobil og dit tv.


Mange hilsner

Freja MIX