Om Radio Freja Chill
Netradio
Musik
Video
Kontakt

Radio Freja

Skyttevænget 10 - 4700 Næstved - 32161045

CVR 38447270​

Musikken er stillet til rådighed med tilladelse fra Koda & Gramex.

    Lewis Capaldi varmer op til udsolgt koncert i danmark med ny single og EP.

    Han er braget ind på hitlisterne verden over med sin hjerteskærende stemme, som fylder Forum Black Box den 10. november, og nu er den nyklækkede skotske verdensstjerne klar til at gøre det igen med singlen 'Bruises'


    "En god sang, er en god sang, når man kan fjerne al produktion, bare spille den på et klaver – og så er det stadig en god sang," sådan fortæller 22 årige Lewis Capaldi, som i løbet af det seneste år har taget verden med storm med en uforlignelig stemme, sin uhøjtidelige personlighed og balladen, 'Someone You Loved'. Og nu er han klar til at gøre det igen bag sit klaver med sangen 'Bruises'.


    'Bruises' tager udgangspunkt i bruddet – mellem venner, kærester, familie. Øjeblikket, hvor man indser, at man nok ikke skal ses igen. Capaldi forklarer: "Men med "bruises" mener jeg ikke kun dårlige oplevelser, men steder og episoder i livet, som har efterladt et mærke – ikke et ar, men noget, som man med tiden måske kan rette op på igen."


    Alligevel synes smerten og længslen uundgåelig i Lewis Capaldis ord og stemme på 'Bruises' – en sang, som i sin tid gjorde Lewis Capaldi til den første usignede kunstner til at runde 45 millioner streams, da han selv uploadede den på Spotify. Nu genudgives singlen i nyindspilninger og udkommer på 'Bruises'-EP fra Capaldi, hvor originalen allerede har over 210 millioner streams.


    Debutalbummet 'Divinely Uninspired to a Hellish Extent' nærmer sig med hastige skridt 1 milliard streams med tracket 'Someone You Loved', som er gået top-10 i intet mindre end 13 lande, og som netop er gået top-10 på den amerikanske Billboard Chart. 'Someone You Loved' er et af årets allerstørste hits i UK med 7 uger som nummer 1. Her er det også blevet til 3 gange platin samt top-10 placeringer og Guld og Platin på stribe i 21 lande – også i Danmark.


    Forum Black Box gæstes den 10. november. Koncerten er for længst udsolgt!


    - Copenhagen Records